Job i restaurant og butik
|
Har du lyst til at arbejde i vores restauranter, cafeteriaer og forretninger på færgerne, er der rigtig mange muligheder for det. Vi har forretninger og restauranter på alle vores ruter. Vi følger naturligvis Scandlines’ gældende overenskomster med RBF og HK. Kundeservice bliver lettere, hvis man forstår og taler samme sprog som kunden. Derfor skal vores medarbejdere, der arbejder på færgerne i Rødby og Gedser kunne tale engelsk og tysk på 9. klasses niveau. Og vores medarbejdere i Helsingør skal kunne tale og forstå svensk og engelsk – engelsk på 9. klasses niveau. I løbet af den første tid som medarbejder på Scandlines’ færger, skal man deltage i flere kurser. Man skal til Esbjerg og overnatte i fem dage, for dér afholdes vores søsikkerhedskursus, hvor emnerne bl.a. er førstehjælp og arbejdsmiljø. I Esbjerg skal du også prøve en redningssliske. En anden vigtig del af oplæringen er vores interne kursus, som vi kalder ”Kend dit skib”. Dette kursus gør deltagerne i stand til, i tilfælde af brand eller andre ulykker, at yde kunderne den bedst mulige hjælp så alle evakueres, hvis uheldet er ude. |
![]() ![]() ![]() |


