Maritime jobs

Har du lyst til at være en af Scandlines’ sejlende medarbejdere og har du en maritim uddannelse som navigatør, maskinmester, skibsofficer, skibsassistent eller skibsmekaniker, så tilbyder vi en moderne virksomhed med godt arbejdsmiljø og mange forskellige færgetyper.

Hvor
Vi har maritime jobs på overfarterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock, Helsingør-Helsingborg og Rostock-Ventspils, Letland.

På langt de fleste af vores udenrigsruter er vores maritime medarbejdere mønstret om bord i kortere eller længere perioder. De korteste mønstringsperioder er på 3 dage og de længste på 1 måned.
 
Der hvor medarbejderne er mønstret har du dit eget kammer, og der er selvfølgelig fuld forplejning om bord.

Du får kontakt med mange mennesker, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og god til samarbejde.

Lyst til kundekontakt og stort engagement er et must, desuden gør godt humør og let til smil hverdagen nemmere for både kolleger og kunder.

Hvilke jobs
Navigatør
Maskinofficer 
Dualofficer
Skibsassistent, skibsmekaniker og skibselektriker
Skibsassistent ubefaren